Lederen fra seneste nummer af "Miljø og Ressourcer" (nr. 2 / 2017):

Aftale om en ny pesticidstrategi – et politisk kunstværk

I april måned 2017 blev der indgået en bred politisk aftale om en ny pesticidstrategi for perioden 2017 til 2021. Aftalen omfattede alle politiske partier undtagen Enhedslisten og Alternativet. I den nye aftale hæves grænseværdien for nedbrydningsprodukter uden pesticideffekt fra 0,1 til 0,75 mikrogram pr. liter. 

 

Det vil medvirke til, at en række pesticider, der ikke tidligere har været godkendt i Danmark, på den baggrund kan blive det. Baggrunden for at hæve grænseværdien er en stigende resistens mod de eksisterende sprøjtegifte i ukrudt. Den politiske aftale har fået en blandet modtagelse. Miljøorganisationerne er mildt sagt ikke begejstrede, mens landbruget glæder sig over de nye muligheder det giver.

 

Toksikologisk kan man ikke påvise, at det er et problem at hæve grænseværdien. Hvor den danske grænseværdi for pesticidet atrazin er 0,1 mikrogram pr. liter, så er den af WHO toksikologisk fastsatte grænseværdi 100 mikrogram pr. liter. Som de fleste fagpersoner på området vil vide, blev grænsen på 0,1 mikrogram pesticid pr. liter fastsat, fordi det den gang var den laveste værdi, man kunne påvise pesticider ved i en vandkemisk analyse. Grænseværdien afspejlede derfor den principielle politiske beslutning om, at man ikke ville tolerere pesticider i grundvandet. 

 

Siden er detektionsgrænserne faldet, og vi kan konstatere, at vi mange steder faktisk har pesticider og deres nedbrydningsprodukter i grundvandet. Nogen vil tolke justeringen af grænseværdien som et grundlæggende brud med forsigtighedsprincippet og vil mene, at det baner vejen for at hæve grænseværdierne fremover. Andre vil tolke det som en pragmatisk tilretning af grænseværdierne efter en virkelighed, hvor jomfruelig renhed i vores omgivelser bare ikke er en realitet.

 

Selve pesticidstrategien, som den politiske aftale omhandler, forventes udsendt i høring i løbet af juni måned. Strategien fokusere traditionelt på godkendelsesprocedurer og på kontrol af anvendelsen af pesticider - og ikke på at løse de eksisterende forureninger der findes. Regionerne interesserer sig derimod for det sidste. Pesticidforureninger udgør en særskilt udfordring for grundvandsressourcen. Det er svært at identificere kilden, og det kan være svært at gøre noget ved den. Vi vil gerne minde om, at indvindingen af grundvand varierer over tid og sted. Et spild, et uheld eller en forkert anvendelse i dag kan være en grundvandsforurening i morgen – eller i hvert fald om nogle år. 

 

Pesticidstrategien indeholder en række positive initiativer, som vi glæder os til at følge. Der afsat penge til at undersøge betydningen af ophobning i jorden af persistente stoffer. Grundvandsmoniteringen udbygges, og påfyldning og vask af sprøjter inden for BNBO forbydes helt. Der er afsat midler til forskning i udvikling af strategier for test af stoffers neurotoksiske effekter på børns hjerner (f.eks. udvikling af autisme og ADHD). For at imødekomme bekymringer fra forbrugerne indføres et sprøjteforbud før høst i konsumafgrøder.

 

Om nutidens håndtering af pesticider vil modvirke grundvandsforureninger på lang sigt – må tiden vise. Faktum er, at der et solidt politisk flertal i Folketinget for at hæve grænseværdien.

 

 

 

Hent bladet i PDF-format her.

Abonnér

Klik her for at oprette abonnement
på magasinet Miljø og Ressourcer.

Aktiviteter

Se alle kurser her.
Se alle møderne i kalenderen her.