Aqua Consoil 2023 – PFAS, PFAS og mere PFAS
Tre dage med oplæg
Konferencen var sammensat af en dag med workshops, tre dage med oplæg om forskellige emner, samt en dag med ekskursioner. Forfatteren til denne artikel deltog kun i de tre dage med oplæg.
Her var der til gengæld nok at kaste sig over. Hele 56 sessioner med i alt knap 250 indlæg gjorde det til noget af en opgave at udvælge, hvad man skulle lytte til. Det hjalp i øvrigt heller ikke, at programmet var noget uoverskueligt kommunikeret fra arrangørernes side. Men det lykkedes at finde interessante (og mindre interessante) oplæg og workshops at fylde alle tre dage ud med. Samtidig var der i øvrigt knap 100 posters, man også kunne bruge tiden på at se nærmere på.
PFAS-håndbogen havde også fundet vej til Prag i form af denne poster, som Rambøll havde med.PFAS, PFAS og mere PFAS
Et af de indtryk konferencen efterlader er, at der var rigtig meget PFAS. Selv når man hørte sessioner, der ikke umiddelbart skulle handle om PFAS, kom der indlæg om PFAS.
Og vi kom godt rundt om emnet. Lige fra hvordan PFAS spreder sig, over kortlægning af diffus forurening, analyser i forskellige medier, hvordan vi regulerer stofferne og forureningen, samt hvordan vi kan oprense forureningerne.
Særligt forskellene i reguleringen giver stof til eftertanke, ikke kun forskellene mellem lande, når det kommer til grænseværdier for jord og grundvand, men også forskellene i metodikken til fastsættelse af grænseværdier. Hvor grænseværdier i jord og grundvand typisk er fastsat ud fra et "tolerabelt dagligt indtag" (TDI), fastsættes grænseværdier i fødevarer på baggrund af de fund, der allerede gøres i fødevarer i de europæiske overvågningsprogrammer. Og dette sker uden hensyntagen til TDI.
Det kan virke paradoksalt, at den danske grænseværdi i drikkevand/grundvand er så lav, når man potentielt set kan få et højere indtag ved at spise fisk eller vildt.
Vi har ikke knækket koden endnu, men...
Oprensning af PFAS var noget af det, der fyldte meget. Det er opløftende at se, at mange arbejder på at knække koden for, hvordan vi kan oprense og destruere de mange forskellige PFAS-forbindelser. Mange af teknologierne var dog kun på laboratorie-skala, og det var svært at se, hvordan de skulle kunne udføres i fuldskala. F.eks. har jeg ikke meget lyst til at sende store mængder ethanol ned i vores undergrund eller gennem et jordvaskeanlæg for at "udvaske" de sidste genstridige PFAS.
Men den megen forskning giver håb, især når man hører om tilstedeværelsen af bakterier, der rent faktisk ser ud til at kunne bryde den stærke carbon-fluor-binding, som ellers giver os alle de kvaler. Det kan godt være, at bakterierne ikke giver imponerende resultater endnu, men det gør en forskel at de findes.
Vi deler viden til alles glæde
Det er opløftende at opleve, at vi er en del af en branche, hvor mange arbejder hen mod det samme mål, at håndtere forurening, og ikke mindst forurening med PFAS. Og konferencer som denne viser, at man også er villig til at dele den viden, man opnår til gavn for alle.
