Artikelovervågning

Nye love og bekendtgørelser
Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (BEK nr. 1633 af 19/12/2024)
Bekendtgørelse af lov om råstoffer (LBK nr. 1230 af 20/11/2024)

 
Regionerne får 54 mio. kr. til jordforureninger, der udgør en risiko for overfladevand
Miljø- og Ligestillingsministeriet har den 20. december 2024 oplyst, at der afsættes 54 mio. kr. til regionernes indsats over for forureninger, der udgør en risiko for overfladevand for perioden 2025-28. Artiklen beskriver forløbet fra jordforureningsopgaven blev udvidet til også at omfatte jordforureninger, der udgør en risiko for overfladevand og natur, frem til bevillingen.
Af B. Villumsen (Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer), Nyhed på miljoeogressourcer.dk den 2. januar 2025

 
Nordic Waste-sagen i et juridisk perspektiv
Artiklen belyser nogle af de juridiske spørgsmål, som forløbet vedrørende Nordic Waste A/S’  jorddeponering ved landsbyen Ølst har rejst.
Af P. Pagh, Tidsskrift for Miljø nr. 5, november 2024, s. 299-315 (ISSN-nr. 1603-8398).

 
Forringelsesbegrebets betydning ved stillingtagen til projekter, der kan påvirke grundvand
Med udgangspunkt i en konkret sag fra Horsens, hvor forringelsesbegrebet spillede en central rolle for Miljø- og Fødevarenævnets afgørelse, gennemgås begrebets betydning og anvendelse i forhold til, hvordan myndighederne skal vurdere projektansøgninger, der indebærer en påvirkning eller afledning af forurenet vand til grundvandet.
Af E.M. Basse (AU) og F. Elbæk (Haugaard-Braad Advokatfirma), Tidsskrift for Miljø nr. 6, december 2024, s. 343-374 (ISSN-nr. 1603-8398).

 
ECHA publicerer statusrapport for PFAS begrænsningsforslaget
Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) har netop udgivet en statusrapport vedrørende arbejdet med PFAS-begrænsningsforslaget.
Nyhed fra Miljøstyrelsen den 20. november 2024. Læs mere på mst.dk

Prioritering ved ikke-målrettet analyse 
De nye ikke-målrettede analyser (non-target screening) kan i princippet give et overblik over alle ukendte kemikalier i en miljøprøve. Der er dog en række udfordringer i forhold til fx identifikation, reproducerbarhed og kvantificering. Der er behov for en standardiseret metode for at kunne sammenligne kemiske fingeraftryk, bl.a. på grund af de prioriteringer, der er undervejs (fx metode til prøvetagning og opkoncentrering). I artiklen beskrives principperne bag analysemetoden for de ikke-målrettede analyser, og der gives et overblik over de værktøjer, der anvendes til at prioritere, hvilke kemikalier der 1) indgår i et fingeraftryk samt 2) potentielt kan være problematiske.
Af E.F. Jakobsen (KU), R. Poulsen (KU/AU), U.E. Bollmann (GEUS) og N. Cedergreen (KU), Vand & Jord nr. 4, december 2024, s. 150-153 (ISSN 0908-7761).

 
Vurdering af ukendte kemikaliers risiko 
Når de hidtil ukendte kemikalier bliver bestemt ved ikke-målrettede analyser, er spørgsmålet, om de udgør en risiko for miljø og sundhed. I artiklen beskrives metoder til at bestemme de påviste kemikaliers miljø- og sundhedsskadelige effekter, herunder forskellige testmetoder, anvendelse af databaser samt principper for risikovurdering.
Af E.F. Jakobsen (KU), R. Poulsen (KU/AU) og N. Cedergreen (KU), Vand & Jord nr. 4, december 2024, s. 154-157 (ISSN 0908-7761).


Kan vi bruge færre prøveglas uden at gå på kompromis med undersøgelsens kvalitet
En vigtig del af regionernes arbejde med forureningsundersøgelser er udførelse af miljøboringer med udtagning af jordprøver. I artiklen er regionernes forbrug af prøveglas estimeret til mere end 100.000 stk., hvoraf indholdet i de 85.000 aldrig bliver analyseret. De overskydende prøveglas med plastlåg og membran samt indhold af jord bliver sendt til deponi uden forudgående sortering, da det økonomisk ikke er rentabelt for laboratorierne at rengøre og genanvende glassene. Dertil kommer prøveglas, som anvendes i forbindelse med private miljøundersøgelser, jordflytning og oprensninger. Artiklen beskriver de forsøg og beregninger, der er gennemført med det formål at undersøge, om det er muligt at reducere forbruget af prøveglas ved forureningsundersøgelser uden at gå på kompromis med undersøgelsernes kvalitet. Ved undersøgelsen blev der foretaget en sammenligning af jordprøver udtaget direkte til hhv. jordglas og rilsanposer, hvorfra der senere blev foretaget ompakning til glasemballage.
Samlet set vurderes det, at glasforbruget i forbindelse med borearbejdet kan reduceres betydeligt, uden at der er risiko for at overse betydende forurening med kulbrinter eller chlorerede opløsningsmidler (her PCE), og dermed at der potentielt kan spares 85 % af den mængde prøveglas, som anvendes i dag. På baggrund af undersøgelsens resultater anbefales det at overveje, om der bør udarbejdes nye prøvetagningsprocedurer, så der ikke længere som standard skal udtages jordprøver i jordglas. Det skal i den forbindelse vurderes, hvordan den mindre prøvehåndtering i felten giver mere prøvehåndtering på laboratoriet eller hos de enkelte rådgivere, og hvordan ompakning påvirker laboratoriets procedurer - også i forhold til akkrediteringen.
Af A.L. Vendelboe, A.H. Kristensen, C. Larsen (DMR A/S) og K. Rüegg (Region Midtjylland), Artikel på miljoeogressourcer.dk den 6. december 2024


VANDALF hjælper med viden om de miljøfarlige stoffer 
VANDALF er et udviklingsprojekt med fokus på at få viden om potentielt miljøfarlige stoffer i spildevand. Spildevandsprøver analyseres med ikke-målrettede analyser og bruges til at identificere de væsentligste miljøfarlige stoffer og variationen af disse over tid. Af artiklen fremgår blandt andet, at renseanlæggene fjerner eller reducerer langt hovedparten af de miljøfremmede stoffer, men også at det er uvist, om de nedbrydes helt eller noget havner i det slam, der anvendes til jordforbedring eller udbringes på landbrugsjord.
Af P.H. Nielsen (VandCenter Syd), P.B. Mortensen (Eurofins A/S) og D. Thornberg (Biofos), danskVAND nr. 6, december 2024, s. 50-52.

Et år i den forurenede jords tegn: Stram nu op 
Utidssvarende krav og manglende kontrol med jordudlægning truer grundvandet, og der er behov for, at reglerne bliver strammet op. Sådan lød budskabet i et brev fra Danske Vandværker til miljøministeren for snart et år siden. Artiklens forfatter mener ikke, der er gjort nok for at rette op på problemet og foreslår bl.a., at a) reglerne for jordudlægning strammes op, b) Jordflytningsbekendtgørelsen opdateres, c) krav til test af jorden bliver tidssvarende, d) der suppleres med udvaskningsprøver i områder med drikkevandsinteresser og e) kommunerne foretager stikprøvekontrol af den udbragte jord.
Af J. Andersen (Danske Vandværker), Vandposten nr. 246, januar 2025, s. 41-43.

 
I jagten på intet spild: DIN Forsyning bruger genbrugsjord i stort kloakprojekt
I forbindelse med et separat kloakeringsprojekt i Vester Nebel er der anvendt kalkstabiliseret lerholdig jord som alternativ til sand. Artiklen beskriver de foreløbige erfaringer med kalkstabiliseringen i forhold til håndtering, komprimering, økonomi og miljø.
Af H-C.D. Obel (DIN Forsyning), Teknik & Miljø nr. 1, januar 2025, s. 42-43 (ISSN 1902-2654).

Oprensning af forureningsfaner i grundvand   
Forureningsfaner i grundvandsmagasiner, hvor kilden ikke kan lokaliseres, oprenses traditionelt ved oppumpning og rensning af det forurenede grundvand. Dette er typisk en langvarig og ressourcekrævende proces. Denne artikel omhandler afprøvningen af en in- situ metode med sorption og efterfølgende nedbrydning af chlorerede opløsningsmidler i et sandmagasin overlejret af moræneler. Metoden består af etablering af en reaktiv barriere ved injektion af aktivt kul (PlumeStop®) i grundvandsmagasinet efterfulgt af injektion af elektrondonor og bakteriekultur. Det aktive kul danner en permeabel barriere på tværs af grundvandets strømningsretning, og det sorberer de chlorerede ethener, som vha. donor og bakterier medvirker til nedbrydning af de chlorerede ethener til vinylchlorid/ethen ved SRD. Herved vil det grundvand, der strømmer ud af behandlingszonen, være renset. I forhold til Pump&Treat kræver metoden ikke aktiv vedligeholdelse, men kun begrænset monitering for at sikre, at processerne forløber som tiltænkt.
Af D. Harrekilde (Rambøll), M.M. Broholm, A.S. Fjordbøge, C.F. Ottosen (DTU) og N. Tuxen (Region Hovedstaden), Vand & Jord nr. 1, februar 2025, s. 6-9 (ISSN 0908-7761).


Videreudvikling af model for miljøfarlige stoffer i overfladevand. Forbedring af statistik model og udvidelse af stofgruppe
I rapporten præsenteres resultater fra StatSurf (Statistical model for Surface waters) for metallerne arsen, barium, bly, cadmium, chrom, kobber, nikkel, vanadium og zink, mens kviksølv først bliver modelleret, når der foreligger en metode til at få biota-prøver med i StatSurf. Simuleringen af metallerne er udført med en ny hurtig beregningsmetode, hvor alle ID15 oplande en koblet sammen. 
Af P.B. Sørensen, C.F. Damgaard (AU), A. Nielsen (DTU), H. Thodsen, H. Tornbjerg (AU), L. Thorling (GEUS), PB. Løgstrup (DTU), P.E. Holm (KU) og D. Rasmussen (DHI), Teknisk rapport fra DCE nr. 329, januar 2025 (ISBN nr. 978-87-7156-922-3). Læs mere på dce.dk
 

Nedbrydning af antibiotika i grundvand   
Medicinske stoffer, herunder antibiotika som sulfonamider, er nyere erkendte potentielle problemstoffer i miljøet. Forståelse af processer, der påvirker stoffers skæbne i grundvand, er essentiel for risikovurdering. For velkendte forureningsstoffer findes metoder til at vurdere nedbrydning og opnå en konceptuel forståelse af stoffernes skæbne i miljøet, men spørgsmålet er, om de kan overføres til medicinske stoffer. I denne artikel kortlægges kendskabet til bionedbrydning af sulfonamider, og det undersøges om de eksisterende metoder kan anvendes til at dokumentere og kvantificere bionedbrydning af sulfonamider i forureningsfaner i grundvand samt om moniteret naturlig bionedbrydning er egnet som afværgestrategi for sulfonamider i grundvand.
Af C.F. Ottosen, P.L. Bjerg, G.G. Lemaire (DTU), B.B. Thrane (Rambøll), L. Dissing, J.K. Pedersen (Region Syddanmark) og M.M. Broholm (DTU), Vand & Jord nr. 1, februar 2025, s. 10-13 (ISSN 0908-7761).


Grundvandets tilstand og udvikling 1989-2023
Rapporten om grundvandets status og udvikling er baseret på data indsamlet i perioden 1989 til 2023 som led i Den Nationale Grundvandsovervågning (GRUMO). Rapporteringen af grundvandsovervågningen omfatter kemiske analyser af bl.a. pesticider og perfluorerede stoffer, pejledata samt oplysninger om oppumpede vandmængder fra grundvand og overfladevand.
Af L. Thorling, C.N. Albers, B. Hansen, J. Kidmose, A.R. Johnsen, J. Kazmierczak, M.H. Mortensen og L. Troldborg (GEUS), Teknisk rapport, 9. december 2024 (ISBN 978-87-7871-616-3). Læs mere på geus.dk

Rekordhøjt niveau af pesticider i vandboringer
På baggrund af de seneste målinger fra grundvandsovervågningen, hvor der er påvist rekordhøje forekomster af pesticider, anmoder DANVA og DN i en fælles pressemeddelelse regeringen om at indføre et stop for anvendelse af pesticider oven på de sårbare grundvandsdannende arealer.
Af DANVA og DN, danskVAND nr. 1, februar 2025, s. 48-49.

 
Vi forurener grundvand og drikkevand
I Danmark har vi altid kunnet anvende rent grundvand til drikkevand, men tiderne med det kan snart være forbi, hvis ikke vi opretter grundvandsparker og begrænser landbrugets nitrat- og pesticidforurening. Artiklen omhandler de alvorlige udfordringer vi står over for, hvad der er gået galt, og hvad der skal til for at komme på rette spor igen.
Af K. Sand-Jensen (KU), Aktuel Naturvidenskab nr. 1, marts 2025, s. 28-33 (ISSN 1399-2309).

 
Jordopkøb er bedste og billigste metode til at beskytte grundvandet
Når 55 af de undersøgte indvindingsboringer indeholder pesticider, er det, ifølge artiklen ikke længere tilstrækkeligt med kemikaliekontrol og godt landmandskab for at beskytte det grundvand, der indvindes til drikkevand. Her kan jordopkøb, som er artiklens tema, give god mening for at sikre grundvandet.
Af J. With (DANVA), danskVAND nr. 1, februar 2025, s. 38-39.

 
PFAS, solceller, grundvand og arealanvendelse    
Solcelleparker spiller allerede i dag en vigtig rolle i den grønne omstilling, og deres betydning forventes at stige i fremtiden. Solcelleparker kan potentielt indgå i samspil med grundvandsparker eller udtagning af lavbundsjorde, men for at udnytte dette potentiale skal påvirkning af miljøkvaliteten af området med miljøfremmede stoffer vurderes. I denne artikel sættes der fokus på frigivelse af PFAS fra solpaneler, og med udgangspunkt i en konkret case fra Kolding vurderes betydningen for grund- og drikkevand.
Resultaterne viser, at PFAS-frigivelsen fra de testede paneler ikke vil udgøre en risiko for overskridelse af grænseværdierne for PFAS i grund- og drikkevand, og PFAS-frigivelse er dermed ikke en hindring for multifunktionel arealanvendelse f.eks. i forbindelse med opstilling helt eller delvist i indvindingsoplande til vandværker. Det vurderes dog stadig relevant at teste de konkrete paneltyper for at forebygge forurening.
Af L.M. Skjolding & A. Baun (DTU), Vand & Jord nr. 1, februar 2025, s. 38-40 (ISSN 0908-7761).

Oprensning af PFAS-forurenet jord ved smouldering
Ved smouldering oplægges forurenet jord i miler/varmetætte containere, og der igangsættes en selvopretholdende forbrændingsproces. Da PFAS-forbindelser i sig selv ikke kan opretholde en forbrænding som f.eks. olie, iblandes jorden granulært aktivt kul (GAC), som ved lave koncentrationer kan generere de høje temperaturer (>900 °C), der kræves for at opnå PFAS-destruktion. 
I det aktuelle projekt blev smouldering afprøvet i et kolonneforsøg med PFAS-forurenet jord fra en tidligere brandøvelsesplads på Forsvarets øvelsesterræn i Oksbøl. Efter iblanding af lave koncentrationer af GAC og calciumoxid blev smouldering observeret for den PFAS-forurenede testjord. Oprensningseffektiviteten og hastigheden af varmefrontens udbredelse indikerer, at smouldering (STARx) kan anvendes til behandling af PFAS-forurenet jord. På baggrund af laboratorieforsøget anbefales det, at der udføres feltforsøg (pilotskala) for at indsamle yderligere data til fuldskala design, omkostningsberegning og drift af et STARx-system.
Af K. Rügge (COWI A/S), Miljøprojekt nr. 2283, december 2024 (ISBN nr. 978-87-7038-683-8). Læs mere på mst.dk

 
Oprensning af PFAS-forurenet jord  
Artiklen omhandler kolonneforsøget med forbrændingsmetoden ”Smouldering” af PFAS forurenet jord (Miljøprojekt nr. 2283).
Af K. Rügge, M. Dreyer (COWI A/S), W. Ferguson, B. Harrison (Savron) og N.D. Durant (Geosyntec), Vand & Jord nr. 1, februar 2025, s. 4-5 (ISSN 0908-7761).

 
PFAS – Fingerprint for forskellige brancher. En statistisk analyse af PFAS i terrænnært grundvand
Projektet har haft til formål at belyse grundvandets sammensætning af PFAS-forbindelser (PFAS-fingerprint) fra forskellige brancher/kilder. Til den statistiske analyse (Principal Component Analysis, PCA) er anvendt eksisterende PFAS-analyser fra regionernes databaser bestående af terrænnære grundvandsprøver fra forskellige brancher. Trods fund af indikationer af sammenhænge har det på baggrund af undersøgelsen ikke været muligt at opstille definitive fingerprints for jern- og metalvareindustrien samt forkromningsindustrien.
Af H. Hjørringgaard (Rambøll A/S), maj 2024. Læs mere på rsd.dk 


PFAS-inator - Sustainable and cost-effective technology concept for the removal of PFAS compounds from leachate and drainage water from soil deposits
Rapporten giver et overblik over PFAS med fokus på deres forekomst, fjernelses- og destruktionsmetoder. Formålet er at forstå variationen af PFAS i perkolat fra lossepladser og de faktorer, der påvirker fjernelseseffektiviteten. Fjernelse af PFAS i lossepladsperkolat sker typisk ved brug af adsorptionsmaterialer som granulært aktivt kul (GAC) og ionbytteresin. Resultaterne fra denne undersøgelse viser, at GAC bør erstattes med resin, hvor det er muligt, da resin har en markant højere PFAS-fjernelseseffektivitet. PFAS-kædelængden påvirker deres hydrofobicitet, hvilket gør det vanskeligere at adsorbere PFAS med kort kædelængde på kolonnemateriale. I lossepladsperkolat er organisk materiale til stede i langt større koncentrationer end PFAS, hvilket er en udfordring, da det konkurrerer med PFAS om adsorptionssteder, og det kræver derfor forbehandling som koagulation, flotation og membranfiltrering for at fjerne organisk materiale og dermed forlænge kolonnernes evne til at fjerne PFAS. Superkritisk vandoxidation (SCWO) har vist sig at være meget effektiv til mineralisering af PFAS-forbindelser uanset medietype, koncentration og type af PFAS-forbindelse og med en destruktionseffektivitet > 99,99 %. Den primære barriere for implementering i fuldskala er kapacitet og behandlingshastighed. Metalsorb som forbehandling til fjernelse af tungmetaller viste sig vellykket i laboratorieforsøg. Ydermere viste fluorescens potentiale som parameter til hurtigere gennembrudsanalyse end traditionel PFAS-analyse.
Af S. Lindholst, J.G. Christensen (Teknologisk Institut), T. Svendsen (ECT2), H.R. Andersen, K. Tang (DTU) og M.N. Christensen (Aquarden Technologies), MUDP-rapport, december 2024 (ISBN nr. 978-87-7038-692-0). Læs mere på mst.dk

 
Diffus forurening og i forvejen forekommende niveauer af PFAS i danske jorde
Rapporten beskriver omfanget af diffus forurening med PFAS i danske jorde i det åbne land samt spredning herfra, og er baseret på vidensindsamling, feltbaserede screeningsundersøgelser, kontrollerede laboratoriestudier og modeludvikling til simulering af transport til vandmiljøet.
Overordnet viste resultaterne indhold af PFAS på landbrugs- og naturarealer i det åbne land på under 5 μg/kg TS (sum PFAS22). Tre typer af diffust forurenede områder havde højere indhold af PFAS 22 end resten af de undersøgte arealer, nemlig kystnær vegetation (op til 24 μg/kg sum PFAS4), skovbryn (op til 12 μg/kg sum PFAS4) og lavbundsjorde. Forklaringen vurderes at være, at kystnær vegetation og skovbryn filtrerer større luftmasser, hvorved PFAS deposition afsættes i vegetation, som senere vaskes ned i jorden, mens drænede lavbundsjorde skrumper, når det organiske materiale nedbrydes, hvorved det ikke-nedbrydelige PFAS efterlades i jorden. Derudover er der foretaget eksperimentel bestemmelse af nye sorptionskonstanter (Kd) for en række danske jorde samt modellering af fordeling og mobilitet af PFAS i diffust forenede danske jorde.
Af B.W. Strobel, C. Jakobsen, X. Trier, P. Abrahamsen, M. Holbak (KU) og J. Jensen (AU), Miljøprojekt nr. 2292, februar 2025 (ISBN nr. 978-87-7038-711-8). Læs mere på mst.dk

TriFluPest
Rapporten beskriver resultaterne fra TriFluPest-projektet, hvor det i laboratorieforsøg er undersøgt, i hvilket omfang trifluor-pesticider (C-CF3-pesticider) kan omdannes til trifluoreddikesyre (TFA) i landbrugsjord, og om de dannede TFA-mængder er tilstrækkelige til at påvirke grundvandskvaliteten under sprøjtede marker. Alle syv testede trifluor-pesticider (C-CF3 pesticider) kunne omdannes til TFA, men med varierende reaktionshastigheder afhængigt af pesticid og jordtype. På den baggrund er den potentielle udvaskning af TFA fra pløjelaget på sprøjtede marker estimeret. Resultaterne varierede afhængig af afgrødetype og sprøjtning i forskellige vækststadier. Mefentrifluconazol og tau-fluvalinat var væsentligt under pesticidstoffernes generelle kravværdi på 0,1 µg/l for drikkevand og grundvand, sandsynligvis fordi disse stoffer binder kraftigt til jordens organiske stof og derfor omdannes langsomt. Diflufenican gav estimater på 0,05-0,12 µg/l, mens fluopyram, fluazinam, fluazifop-P-butyl og trifluralin alle gav høje estimater >0,1 µg/l for mange scenarier.
Af A.R. Johnsen, T. Henriksen og C.N. Albers (GEUS), Bekæmpelsesmiddelforskning nr. 230, december 2024 (ISBN nr. 978-87-7038-688-3). Læs mere på mst.dk


TFA i grundvand: Lille PFAS – stor udbredelse     
Den kortkædede PFAS, trifluoreddikesyre (TFA), forekommer stort set overalt i miljøet. Artiklen indeholder en beskrivelse af TFA med fokus på kilderne til stoffets forekomst i miljøet.
Af C.N. Albers (GEUS), Vand & Jord nr. 1, februar 2025, s. 41-43 (ISSN 0908-7761).

ATV-mødet ”Jordforureningslovens 25 år”
Mødet blev indledt med en tur ind i det maskinrum, som udarbejdede Jordforureningsloven, efterfulgt af en dialog om nogle af de mest principielle domme. Herefter fulgte et indlæg af Miljøministeriet med et tilbageblik på lovens første 25 år og en vurdering af, hvor loven skal styrkes fremadrettet. Derudover en række faglige indlæg om udvalgte problemstillinger knyttet til de forskellige kapitler i Jordforureningsloven, samt kommuner og regioners vurdering af, hvordan Jordforureningsloven skal ændres for at sikre en effektiv beskyttelse af jord og grundvand i fremtiden.
Præsentationer fra ATV Jord og Grundvands møde nr. 24-24, 26. november 2024 kan hentes på atv-jord-grundvand.dk


DCE/GINR comments and recommendations for documentation of remediation of landbased spills of hydraulic oil
Notatet beskriver alternativ metode til dokumentation for oprensning af spild med hydraulikolie, når det efter afgravning af spildet ikke er muligt at dokumentere med rene kant- og bundprøver.
Af L. Bach, J. Fritt-Rasmussen, K. Vad og K. Raundrup (AU), Videnskabeligt notat fra DCE nr. 54, oktober 2024. Læs mere på dce.dk
 

Projekterendes og rådgiveres ansvar for arbejdsmiljø
Projekterende og rådgivere har indflydelse på, at bygge- og anlægsprojekter kan gennemføres uden ulykker og nedslidning, og de har i den sammenhæng en række arbejdsmiljøpligter. Dette er beskrevet i en opdateret rapport, som består af en række cases med Arbejdstilsynets reaktioner, pointer og refleksionsspørgsmål, som hver især omhandler en paragraf i bekendtgørelsen om projekterendes og rådgiveres pligter mv. efter lov om arbejdsmiljø.
Af Videntjenesten om arbejdsmiljø for bygherrer og rådgivere i Byggeriets Arbejdsmiljøbus, november 2024. Læs mere på bam-bus.dk


Store kræfter, stort ansvar: Arbejd sikkert med entreprenørmaskiner
Efter en periode med et stigende antal registrerede ulykker inden for bygge- og anlægsbranchen, hvor især gravemaskiner har været involveret, har Arbejdstilsynet sat fokus på en række råd og anbefalinger, som kan gøre arbejdet med entreprenørmaskiner mere sikkert. Et af de vigtigste tiltag for sikkerhed på byggepladsen er at planlægge arbejdet med omtanke fx ved at undgå manuelt arbejde tæt på maskiner i drift eller at indtænke tilstrækkelig plads omkring byggegruber til det efterfølgende arbejde, såsom isolering og støbning af fundament. Føreren af entreprenørmaskinen har et vigtigt ansvar for både egen og andres sikkerhed, når han sætter sig i førersædet, idet denne skal være fuldstændig fortrolig med både maskinen og arbejdsprocedurerne, herunder at vælge den rigtige maskine til den pågældende opgave. Det er afgørende, at maskinføreren har de rette kvalifikationer, samt at alle på byggepladsen er oplært i virksomhedens maskinpark. Bygherren kan bidrage til sikkerheden ved fx at stille krav om bakalarmer på maskiner, høreværn med kommunikationsmulighed og arbejdstøj, der øger synligheden. Tydelige markeringer af arbejdsområder og fællesområder er også vigtige tiltag for sikkerheden.
Af G. Fuursted (ArbejdsmiljøCentret A/S), Tidsskrift for Miljø nr. 5, november 2024, s. 331 (ISSN-nr. 1603-8398).