Fællesregional tilgang til risikovurdering af grundvandstruende forurening

Anbefalingerne skulle  tage højde for, at forskellige tilgange kan være nødvendige afhængigt af forureningssituationen – herunder geologiske og hydrogeologiske forhold, indvindingsstruktur og ressourceforhold. Beslutningen om at udarbejde notatet blev blandt andet truffet på baggrund af bekymringer fra dele af branchen, som havde påpeget, at risikovurderinger i regionerne blev udført forskelligt.

Risikovurdering af grundvandstruende forurening er et centralt element i regionernes indsats. Dels i forhold til prioritering mellem forureningslokaliteter udvalgt til offentlig indsats, men endnu vigtigere i vurderingen af, om en konkret forurening overhovedet udgør en risiko for grundvandet og dermed skal indstilles til offentlig indsats.

Denne artikel giver et indblik i, hvordan risikovurderingen af grundvandsforurening har udviklet sig over tid, hvilke metoder der anvendes på tværs af regionerne, og hvilke grundvandsressourcer der risikovurderes i forhold til. Artiklen fungerer desuden som en appetitvækker for dem, der ønsker at dykke dybere ned i notatet FÆLLESREGIOINAL TILGANG – RISIKOVURDERING AF GRUNDVANDSTRUENDE FORURENING, februar 2025, som findes i LIX på VMR’s hjemmeside

Historisk udvikling af risikovurdering i Danmark

I Danmark har amterne og senere regionerne i årtier arbejdet intensivt med at undersøge og risikovurdere grundvandstruende forurening fra fortidens synder. Denne indsats er en hjørnesten i arbejdet med at beskytte Danmarks drikkevandsressourcer mod menneskeskabt forurening fra eksempelvis lossepladser, erhverv, industri og andre potentielle punktkilder.

Siden Miljøstyrelsen i 1998 udgav vejledningerne "Oprydning på forurenede lokaliteter" nr. 6 og 7, som en del af forarbejdet til det der sidenhen blev Jordforureningsloven, har risikovurdering gennemgået en markant udvikling. Dengang var viden om forureningsspredning begrænset, og vurderingerne byggede primært på koncentrationsbaserede tilgange og simple modeller.

Derudover var der en udbredt opfattelse af, at risikoen for grundvandet kunne håndteres ved at håndtere én forurenet lokalitet ad gangen (i en prioriteret rækkefølge). Sidenhen er det blevet klart, at denne tilgang ikke nødvendigvis er den mest effektive eller samfundsøkonomisk fordelagtige – både miljømæssigt og økonomisk.

Med tiden har regionerne opbygget et omfattende datagrundlag, hvilket har givet en mere nuanceret forståelse af forureningsbidrag og spredningsmønstre. 25 års statslig grundvandskortlægning, nye analysemetoder og øget digitalisering af data har i væsentlig grad forbedret risikovurderingen.

Et af de mest markante skift er, at regionerne i dag i højere grad vurderer risikoen for grundvandet ved hjælp af forureningsflux og opblanding i en grundvandsmængde frem for alene at se på forureningskoncentrationer i et givent kontrolpunkt. Denne tilgang gør det muligt at tage højde for både forureningens udbredelse, bidrag fra flere kilder og den samlede påvirkning af grundvandet – herunder hvad der reelt vil kunne spores i en drikkevandsindvinding.

Indvindingsstruktur og betydende grundvandsmagasiner

Den danske vandforsyning er decentraliseret, hvilket betyder, at grundvandet indvindes fra mange forskellige kildepladser. Indvindingsstrukturen varierer afhængigt af regionens geologi og befolkningstæthed. Men fælles for alle regioner er, at der indenfor regionen både er meget store forsyningsselskaber og mindre lokale vandværker samt alt derimellem. Det betyder indvindingsmængder, og størrelsen på de arealer, hvorfra der indvindes, varierer utroligt meget. En direkte konsekvens heraf er betydelige variationer i, hvilke vandvolumener forskellige typer af forureninger potentielt opblandes i.

FIGUR 1 

 

Når regionerne udfører forureningsundersøgelser, udtages der vandprøver fra forskellige typer af grundvandsforekomster, det kan eksempelvis være vand fra små lokalitetsspecifikke grundvandsforekomster, hængende vand fra lommer ovenpå lavpermeable jordlag, vand der findes i sandslirer eller sprækker i moræneler, dæklaget og tilmed porevand i umættet zone, blot for at nævne nogle eksempler.

Det er derfor ikke alle grundvandsforekomster, der repræsenterer en indvindingsegnet drikkevandsressource. Men prøvetagningen i eksempelvis vandfyldt sandslirer eller porevand er en del af værktøjskassen regionerne har til at kunne vurdere, om en påvist forureningsforekomst udgør eller kan komme til at udgøre en risiko overfor drikkevandsressourcen. Indenfor indvindingsoplande og Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) skal grundvand, der kan anvendes til drikkevand, beskyttes. Således er den offentlige indsats rettet mod punktkildeforureninger, som udgør en risiko for det, der karakteriseres som ”betydende grundvandsmagasiner”.

Forureningsforståelse ved risikovurdering

Risikovurdering af grundvandsforurening er en kompleks proces, hvor mange faktorer skal tages i betragtning:

• Forureningens type og koncentration
• Forureningens spredningspotentiale
• Geologiske og hydrogeologiske forhold
• Grundvandets indvindingsstruktur.

Ved at kombinere ovenstående faktorer med store datamængder, information fra forskellige kilder og en efterhånden omfattende erfaring kan regionerne foretage mere helhedsorienterede og nuancerede vurderinger. Dette muliggør en mere målrettet og værdiskabende offentlig indsats på grundvandsområdet.

FIGUR 2 

 

Fra koncentrationsbaseret til fluxbaseret risikovurdering

Tidligere var risikovurderinger overfor drikkevandsressourcen primært baseret på forureningskoncentrationer i jorden og grundvandet. Dette har vist sig at give et ufuldstændigt billede af grundvandets samlede påvirkning fra menneskeskabt forurening. Primært fordi påvirkningen af grundvandet ikke udelukkende sker fra punktkilde- bidrag, men også fra fladebelastning og diffust bidrag.

I dag fokuserer regionerne derfor i stigende grad på forureningsflux – mængden af forurening gennem et område eller en flade over tid. Denne tilgang muliggør en konkret vurdering af, hvordan en given punktkildeforurening påvirker et betydende grundvandsmagasin. Samtidig giver den mulighed for en vurdering af den samlede påvirkning, hvor bidrag fra flere punktkilder i nærområdet, fladebelastning og diffuse kilder indgår.

FIGUR 3

 

For at kunne relatere en forureningsflux til de koncentrationsbasseret kvalitetskriterier opblandes forureningsfluxen i en fremtidig indvinding (m³/år) i et betydende grundvandsmagasin (OSD) og/eller den aktuelle indvindingsmængde ved en igangværende indvinding (IVO). Den opblandede koncentration sammenholdes med grundvandskvalitetskriteriet. Den fremtidige indvinding (OSD) kan i mange tilfælde fastsættes til 10.000 m³/år, men kan være mindre eller større afhængig af indvindingsstruktur og forureningstryk.

Generelt benyttes den klassiske kendte koncentrationstilgang fortsat ved mangelfulde oplysninger om punktkilder – uanset stof.

Hovedkonklusioner og anbefalinger

Risikovurderingen i forhold til grundvandsressourcen foretages i forhold til betydende magasiner, der forstås som det primære magasin eller sekundære magasiner, der er eller kan være anvendeligt til almene vandforsyningsformål.

Regionerne gennemfører en samlet risikovurdering, som tager udgangspunkt i lokalitetens historik, stoffernes fysiske og kemiske egenskaber, forureningens masse og kildestyrke samt lokalitetsspecifik geologi og hydrogeologi. Et led i den samlede risikovurdering er risikoberegninger.

For at sikre en effektiv beskyttelse af grundvandet anbefaler regionerne, at risikoberegning for den offentlige indsats i forhold til grundvandsressourcen kan gennemføres på baggrund af koncentrations- og/eller masse- og fluxbestemmelser herunder opblanding i fiktiv eller aktuel indvindingsmængde.

Arbejdsgruppen anbefaler, at Miljøstyrelsens vejledning "Oprydning på forurenede lokaliteter" nr. 6 og 7, 1998 opdateres, så den er tidssvarende i forhold til risikovurdering overfor grundvand.

Det er desuden arbejdsgruppens konklusion, at regionerne grundlæggende har en ensartet tilgang til risikovurdering af grundvandstruende punktkilder.