LEDER

For udenforstående kan det måske godt se lidt underligt ud, at man fejrer 25-års jubilæum for en lov, men det havde ATV Jord & Grundvand ikke desto mindre valgt at gøre den 26. november, hvor 135 fagfolk fejrede jordforureningsloven i Odense.

For regionerne blev det en ekstra festlig dag, da der blot 11 dage tidligere var blevet indgået en politisk aftale om sundhedsreform, som slår fast, at regionerne også fremover skal have ansvaret for jordforureningsopgaven.

Pouel Pedersen indledte dagen med en introduktion til lovens tilblivelse og tankerne bag som bagtæppe for en spændende dag med mange kvalificerede indlæg om centrale dele af jordforureningsloven.

Forureneren betaler-princippet er alle enige om – måske med undtagelse af nogle få forurenere – men alt for ofte var regningen alligevel landet hos det offentlige. Da jordforureningsloven blev skrevet, var der ingen lyst til at lovgive med tilbagevirkende kraft eller til at gøre grundejeren ansvarlig for en forurenet grund. Med firmaer, der går konkurs, når de ser regningen, mangelfulde forsikringsordninger osv. er der desværre fortsat store udfordringer med at få forurenere til at betale.

Det voksende antal af forureninger i offentlig indsats giver stadig grå hår og lommesmerter - selvom jordforureningsloven sænkede ambitionsniveauet fra oprensning  til fjernelse af risiko over for drikkevand og menneskers sundhed. Efter vedtagelse af vandrammedirektivet i år 2000 blev offentlig indsats af hensyn til overfladevand dog – med nogen tøven – genindført i 2014.

Kortlægningen og den offentlige indsats fungerer overordnet set godt. I lovens tid er antallet af forurenede lokaliteter vokset fra under 5000  til over 40.000 , og der kommer stadig flere til – men vi kan håndtere dem, blandt andet fordi digitalisering har gjort mange ting nemmere og bedre. Også systemet med § 8-tilladelser har vist sig at være en succes.

Diffus forurening er i stigende grad et problembarn. Forurening forårsaget af landbrugsdrift var helt fra starten undtaget fra jordforureningsloven, mens områdeklassificering af lettere forurenet jord i byer blev indført i 2007 og løste noget af problemet. Siden er nye typer af forureninger kommet til, og det er blevet stadig mere vanskeligt at skelne punktkilder fra diffus forurening. Det komplicerer problematikken om flytning af forurenet jord, som jordforureningsloven gav nye værktøjer til at håndtere, men desværre viser de seneste års erfaringer, at det ikke er tilstrækkeligt. Her er der behov for at tænke nyt.

Jordforureningsloven var gennemarbejdet fra start, og den holder sig godt. Alligevel er der nogle ting, vi gerne vil ændre – fordi vi trods alt har lært noget og fået flere erfaringer i de 25 år, der er gået. I fremtiden vil der blandt andet være brug for at skrive bæredygtighed ind i jordforureningsloven: Vi skal ikke kun tænke på forurening, men også på bl.a. CO2 og råstofressourcer.

Regionerne er klar til 25 år mere med jordforureningsloven – men gerne med ændringer hist og her.