LEDER: Jord
Mennesker har vidst, at frugtbar jord er en grundlæggende livsbetingelse, og de har passet på deres jord. ”Uden frugtbar jord – ingen mad, intet tøj, ingen byggematerialer, ingen medicin”, som den fransk-fynske økolog Hervé Lognonné skriver i sin nye bog om jord.
Den seneste tid har der bredt sig en helt anden slags mystik om jord. Jord, som er gravet op og fragtet rundt på lastbiler til forskellige destinationer, hvor den har gjort mere eller mindre gavn. Nok mest mindre. Mystikken handler ikke om jordens frugtbarhed, men om jorden er forurenet, hvad den er forurenet med, ikke sjældent hvor den mon kommer fra, og hvem der har tjent penge på trafikken. For der er mange penge i jord – og ikke mindst i at komme af med jord.
Det er kommunerne, der har den utaknemmelige opgave med at styre jordstrømmene efter to forskellige regelsæt, ét for ren jord, og et andet for jord, der er eller kan være forurenet. Ofte kan man ikke med sine sanser at konstatere, om jorden er ren. Analyser er dyre, og gevinsten ved at snyde kan være stor. De fleste aktører er hæderlige og lovlydige, men mulighederne for at tjene mange penge på svindel tiltrækker også andre typer.
Efter de mange afsløringer af svindel med forurenet jord står det klart for alle, at der er brug for at stramme op. Automatisk indberetning af laboratorieanalyser, certificering af prøvetagere og transportører, digital til- og fra-registrering, større bøder og flere ressourcer til kommunerne er nogle af de mange bud på, hvad der skal til.
Men helt grundlæggende er der noget galt, når jord bliver betragtet som affald og ikke som en ressource. Hvert år graves millioner af tons jord – ren eller forurenet – op ved bygge- og anlægsprojekter og fragtes bort, mens hullerne fyldes op med sand og grus fra landets råstofgrave. Sådan har vi altid gjort, og det er formentlig også det billigste for bygherren. Men det er ikke bæredygtigt. Råstofferne er en gave, vi har fået af istiderne, og de kan kun graves op én gang. ”Bort” – altså det sted, vi lægger den overskydende jord – bliver mere og mere vanskeligt at finde.
Jord kan ikke erstatte råstoffer én til én, og med forurenet jord er der ofte en afvejning mellem ressource- og miljøhensynet, når jorden genbruges. Men der findes flere og flere teknologiske løsninger, der kan hjælpe os på vej – de koster blot. Skrappere regler og bedre kontrol er nødvendigt, men vi bør også se på muligheden for at skabe incitamenter, der får bygherrer til at tage ansvar for valget af bæredygtige løsninger i hele værdikæden. Det skal ikke være op til den enkeltes samvittighed, om vi som samfund forvalter ressourcerne forsvarligt, og om forurening bliver spredt ukontrolleret med risiko for mennesker og miljø.