Vi kommer ikke uden om non-target
Hvad er non-target analyser?
Traditionelt analyseres miljøfremmede stoffer ved såkaldte target-analyser. Det betyder, at man på forhånd udvælger, hvilket stof man leder efter, og på baggrund af en analystisk standard kan bestemme indholdet af dette stof i sin prøve ret præcist.
I modsætning hertil står non-target-screening, hvor man ikke på forhånd har valgt, hvad man leder efter, men i stedet registrerer alt, hvad der kommer ind til detektoren i analyseapparatet. I første omgang ved man altså ikke, hvad man finder, men i den efterfølgende databehandling forsøger man at identificere nogle af stofferne.
Selvom man identificerer et stof, vil det dog ikke umiddelbart være muligt at se, hvor meget af dette stof der er til stede, ligesom man heller ikke kan være 100 % sikker i sin identificering. Dette kræver, at fundet verificeres ved hjælp af en kemisk standard.
Som et mellemniveau mellem target-analyse og non-target-screening er den såkaldte suspect-screening. Her undersøges det, om en liste med mistanke-stoffer findes i prøven. Der findes flere såkaldte suspectlister, bl.a. udviklet af NORMAN-netværket (Network of reference laboratories, research centres and related organisations for monitoring of emerging environmental substances).
En stor fordel ved non-target-metoden er, at rådata kan gemmes til en såkaldt retrospektiv analyse. Det betyder, at data kan genbesøges og fx holdes op imod en ny suspectliste, selv mange år efter prøven er analyseret. Det er derfor vigtigt, at rådata gemmes.
Non-target-workflow: (A) Non-target-analyse (kemisk analyse trin 1-4 med højtopløseligt massespektrometer, jf. kapitel 3.4); (B) Første trin i databehandling: Detektion af alle features (toppe med unik kombination af retentionstid og masse) i datasættet; (C) Foregående viden som afgør, hvor databehandling begyndes, dette trin bestemmes desuden af de konkrete spørgsmål, der ønskes afklaret med analysen; (D) Identificering af stoffer via target, suspect eller non-target-screening. Både suspect og non-target-screening ender med tentative identificeringer, der skal verificeres med en kemisk standard /1/.
Non-target og risikoanalyser
Non-target screening har forskellige anvendelsesmulighed ift. risikoanalyse. Det drejer sig fx om muligheden for at identificere indikatorstoffer, som kan anvendes til at identificere forskellige kildetyper/påvirkninger. Når man kender de mest relevante indikatorstoffer, kan det styrke overvågningsprogrammer, hvis indikatorstofferne kan gøres til en del af den traditionelle stofliste for overvågningsprogrammer.
Non-target-screening kan også hjælpe med at kortlægge forureningsmønstre, fx i forbindelse med forundersøgelser til nye kildepladser.
I forbindelse med identificering af ukendte eller oversete kilder er non-target screening også et vigtigt værktøj.
Ved at etablere et omfattende non-target screeningsprogram i enkelte overfladenære overvågningsboringer, kan man skabe et ”early-warning” system. På denne måde kan stoffer, der på sigt kan give problemer i de dybere grundvandsmagasiner, identificeres.
Der er eksempler på, at renseteknologier, der skal fjerne nogle stoffer, fører til dannelsen af andre uønskede stoffer. Non-target-screening kan i den forbindelse anvendes til at overvåge effekten af fx vandbehandlingsmetoder, efter man har etableret reducerende tiltag.
Udviklingsområder
På nuværende tidspunkt anvendes non-target-screeninger primært i forskningsmiljøet. Det er derfor nødvendigt, at der sker en standardiseret kommercialisering af metoden, med henblik på, at den kan anvendes mere bredt.
Herudover har metoden p.t. en begrænsning ift. analyse af meget mobile, grundvandsrelevante stoffer, som er svære at påvise med de traditionelle analysemetoder. Især fordi stofferne ofte findes i meget lave niveauer i grundvandet. Der er derfor behov for, at der udvikles metoder, der kan påvise disse stoffer.
Ved non-target-screening kan der potentielt gøres mange nye fund, og det er derfor nødvendigt, at der udvikles en metodik til prioritering af de fund, man har gjort.
En anden udfordring ved disse nye metoder er de store mængder af data, der genereres. Som beskrevet tidligere er det muligt at udføre retrospektive analyser, men det kræver, at data opbevares hensigtsmæssigt og ikke mindst sammen med de relevante metadata.
Der skal beskrives standardiserede analysemetoder, så non-target-screening på tværs af kommercielle laboratorier bliver sammenlignelige.
Dette var et lille indblik i rapportens indhold. Hvis man vil blive endnu klogere, anbefaler vi, at man dykker ned i selve rapporten. /1/
Aquaplexus
Danske Regioner indgår sammen med bl.a. GEUS, KU, Miljøstyrelsen, store vandforsyninger samt tyske partnere i projektet Aquaplexus, der er finansieret via Innovationsfonden. Formålet med projektet er at udvikle et værktøj, som skal være et af nøgleelementerne til at sikre høj grundvands- og drikkevandskvalitet i fremtiden. Projektet løber fra 2023-2027. Projektets fokus er netop at arbejde videre med de ovenfor beskrevne udviklingsområder.
I regi af Aquaplexus er der flere rapporter og artikler på vej. I decembernummeret af Vand & Jord udkommer der bl.a. to artikler ”Brug af ikke-målrettede analyser til vurdering af vandkvalitet” (artikel 1) og ”Hvordan prioriterer vi, hvad vi leder efter?” (artikel 2) ”Hvordan vurderer vi, hvad der udgør en risiko?”
Referencer
/1/ Bollmann et.al. 2024, Non-target screening som værktøj til risikoanalyser af grundvandstrusler, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, Rapport 2024/17